Forside > Opgaver > DevOps Engineer søges til Schultz (Fastansættelse)

DevOps Engineer søges til Schultz (Fastansættelse)

Deadline: 30/10/2022 UDLØBET - Se aktuelle opgaver

Regioner

  • Region Hovedstaden

Ønsker du at modtage opgaver som denne på mail?

Vær blandt de første til at få besked, når vi har nye freelance konsulentopgaver. Det tager kun et minut at tilmelde dig.

Tilmeld dig her

Beskrivelse

Er du en dygtig DevOps Engineer? Trives du med at gøre en forskel og brænder du for teknologier som Kubernetes, Azure DevOps samt ElasticSearch? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Til Schultz søger vi en kompetent DevOps Engineer, som kan fordybe sig i et komplekst systemlandskab og bidrage til at sikre stabile miljøer og effektive pipelines, der kan bringe værdi helt ud til brugeren – flere gange dagligt.

Teamet og jobbet
Du vil blive en del af et dygtigt og ambitiøst Cloud Ops-team, som arbejder tæt sammen med arkitektgruppen og udviklingsteamet.

Du nyder at arbejde i et team, hvor der tages vare på hinanden, og hvor der er en pragmatisk tilgang og egne erfaringsbaserede holdninger og idéer. Du har en stærk viden om netværk og sikkerhed i en cloud-kontekst, ligesom du prioriterer dit eget arbejde for at opnå den største impact for brugere og forretning i samarbejde med dine interessenter.

Kundesupport og it-drift er kerneinteressenter i teamet, og derfor er det et stort plus, hvis du allerede er vant til det brede samarbejde, ligesom det falder dig naturligt at skulle dokumentere dit setup og efterlade dit arbejde opryddet, før du går videre til det næste.

Om dig
Du minimum 4 år erfaring som DevOps Engineer, hvortil du har flere af følgende kompetencer:
-Azure Kubernetes Services og relaterede Azure-infrastruktur- og sikkerhedsservices-
-ElasticSearch, Metricbeat og Kibana til monitorering og alarmer
-RabbitMQ via Cloud AMQP, alternativt også NServiceBus
-Nginx
-Microsoft-teknologistakken inklusive PowerShell, .NET og .NET Core
Derudover har du forståelse for:
-Performance engineering
-Infrastructure as code
-Compliance-relaterede områder såsom GDPR, IT-sikkerhed og basale ITIL-processer, selvom det ikke vil være dit direkte ansvar

Arbejdssted
Schultz er beliggende på Annexstræde i Valby i et stort hus med lækre møderum og en masse hyggekroge, centralt beliggende tæt på Valby Station og Spinderiet. Vi vægter gode relationer højt til hinanden, der er derfor altid plads til et slag bordfodbold eller bordtennis og et spil FIFA, ligesom fredagsbaren er et sikkert hit.

Du tilbydes
Hos Schultz vil du opleve en flad struktur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder side om side og gør hinanden bedre. Som medarbejder hos Schultz træder du ind på en arbejdsplads, hvor du har mulighed for at præge dit eget job.

Derudover kan vi tilbyde:
– Frihed, ansvar og indflydelse i dit arbejde og på dit projekt
– En arbejdsplads, som prioriterer det sociale kit og de faglige fællesskaber. Vi spiller bordfodbold, skåler i fredagsbaren, holder innovationsdage og hackathons og rejser sammen
-En høj medarbejdertilfredshed
– En fondsejet virksomhed med over 360 år på banen – vi kan sætte langt lys på, når vi træffer beslutninger, og vi tør at investere i fremtiden
-Mulighed for faglig udvikling
-Udfordrende og varierende opgaver
-Fleksible arbejdstider
– Frokostordning, massageordning, løbeklub m.m.

Ansøgning
Avenida Consult er rekrutteringsansvarlig på følgende stilling. Du kan søge stillingen på følgende link. Har du spørgsmål til den pågældende stilling bedes du henvende dig til Recruitment Director Mia Boldsen Müller på mail: mbmuller@avenida.dk eller tlf: +45 2866 3943. Der bliver løbende holdt samtaler.

Lidt om Schultz
Med teknologien først og hjertet bag arbejder vores 190 medarbejdere hver dag for at skabe brugbare og mærkbare løsninger, der styrker Danmarks viden og velfærd.

Med vores ejermæssige uafhængighed i den ene hånd og vores dybe faglighed i den anden samarbejder vi tæt med stat, kommuner og erhvervsliv. Vi styrker den viden, vi bygger vores retssikkerhed på, og den velfærd, der får borgere i arbejde og holder hjulene i gang.

Schultz hviler på tre ben. En arv af ordentlighed og viden. En teknologisk formåen i særklasse. Og en tro på, at der skal mennesker til for at gøre en mærkbar forskel. Det lever vi efter hver dag.

Fordi viden forpligter, teknologi forbedrer, mennesker forandrer.