Ønsker du at modtage opgaver som denne på mail?
Vær blandt de første til at få besked, når vi har nye freelance konsulentopgaver. Det tager kun et minut at tilmelde dig.
Tilmeld dig her
Beskrivelse
Har du flair for data, dataintegrationer og ledelsesinformation? Kunne du tænke dig at være med til at påvirke beslutningerne i dit arbejde, og er du til flade strukturer, hvor der aldrig er langt fra idé til handling? Så er det måske dig, vi mangler!
I Schultz søger vi lige nu en dygtig og erfaren BI-udvikler, der vil være med til at designe og udvikle vores datawarehouse-løsning Schultz Expose, som hjælper landets jobcentre med at få indsigt i deres data.
Teamet arbejder agilt med stor fleksibilitet, selvorganisering og kollegaer, som brænder for teknologien og domænet. Som oftest gennemføres udviklingsaktiviteter i et tæt samarbejde med vores kunder, hvilket både team og kunder har stor gavn og fornøjelse af.
Vi kalder vores bestræbelser på hele tiden at blive bedre – som mennesker, som teams og som virksomhed – for Det Agile Nirvana. Det har vi en del spas ud af, fx når vi laver film sammen til vores årlige kickoff. Men det er alvorligt ment. Vi prioriterer det. ”Vi vil lave fede løsninger til glade kunder, mens vi har det sjovt sammen”, som mottoet lyder i vores udvikler manifest. Alle kolleger er på et højt fagligt niveau og hjælper gerne hinanden.
Vi kalder vores bestræbelser på hele tiden at blive bedre – som mennesker, som teams og som virksomhed – for Det Agile Nirvana. Det har vi en del spas ud af, fx når vi laver film sammen til vores årlige kickoff. Men det er alvorligt ment. Vi prioriterer det. ”Vi vil lave fede løsninger til glade kunder, mens vi har det sjovt sammen”, som mottoet lyder i vores udvikler manifest. Alle kolleger er på et højt fagligt niveau og hjælper gerne hinanden.
Om dig
Du har +2 års erfaring som BI-udvikler og med at sikre data og -integrationer på tværs af systemer. Vi lægger vægt på, at du:
-er velbevandret i Microsoft SQL Server og kan håndtere samt bygge kompleks SQL, eksempelvis procedurer, funktioner, sikkerhed og job-orkestrering.
-har erfaring med Microsofts BI-teknologi-stack, både i forhold til udvikling og drift af BI-løsninger, herunder interesse for kvalitetssikring og test – om muligt gennem automatisering.
-har erfaring med eller interesse for Microsoft Azure og tilhørende BI-infrastruktur.
-har erfaring med at udvikle ETL-rutiner med fokus på transparens, robusthed, driftsstabilitet, skalerbarhed og performance.
-er god til at facilitere og understøtte udviklingsarbejde og dialog med kunder og dataleverandører.
-er en teamplayer, der naturligt ønsker at skabe gode relationer til dine kolleger.
Hvis du har erfaring med beskæftigelsesdomænet og anvendelse af offentlige data, vil du helt sikkert have glæde af det, men det er ikke en forudsætning.
Arbejdssted
Schultz er beliggende i Spinderiet i Annexstræde lige op ad Valby Station. Schultz bor i et stort hus, med lækre møderum og plads til hyggekroge med både fredagsloungen og bordfodbold.
Du tilbydes
I Schultz eksisterer en flad struktur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder side om side og gør hinanden bedre – de er ca. 80 udviklere, der sidder sammen i et unikt udviklermiljø. Som medarbejder hos Schultz træder du ind på en arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge dit eget job.
Derudover tilbydes du:
-Muligheden for faglig udvikling.
-Blive en del af en virksomhed med over 350 år på bagen, ejet af en fond der yder støtte til humanistiske formål.
-En virksomhed der træffer langsigtede beslutninger og tør investere i fremtiden.
-Frihed, ansvar og indflydelse i dit arbejde og på dine projekter.
-Fleksible arbejdstider og work-life balance.
-Frokostordning, massageordning, fredagsbar, løbeklub m.m.
-En arbejdsplads, som prioriterer det sociale kit og de faglige fællesskaber. De spiller bordfodbold, skåler i fredagsbaren, holder innovationsdage, hackathons og rejser sammen.
Ansøgning
Avenida Consult er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Recruitment Director Mia Boldsen Müller på tlf. +45 2866 3943 eller på mail: mbmuller@avenida.dk. Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Lidt om Schultz
Med teknologien først og hjertet bag arbejder vores 190 medarbejdere hver dag for at skabe brugbare og mærkbare løsninger, der styrker Danmarks viden og velfærd.
Med vores ejermæssige uafhængighed i den ene hånd og vores dybe faglighed i den anden samarbejder vi tæt med stat, kommuner og erhvervsliv. Vi styrker den viden, vi bygger vores retssikkerhed på, og den velfærd, der får borgere i arbejde og holder hjulene i gang.
Schultz hviler på tre ben. En arv af ordentlighed og viden. En teknologisk formåen i særklasse. Og en tro på, at der skal mennesker til for at gøre en mærkbar forskel. Det lever vi efter hver dag.
Fordi viden forpligter, teknologi forbedrer, mennesker forandrer.