Forside > Opgaver > Udbudsspecialist søges til Rejsekort og Rejseplan A/S (Fastansættelse)

Udbudsspecialist søges til Rejsekort og Rejseplan A/S (Fastansættelse)

Deadline: 31/05/2023 UDLØBET - Se aktuelle opgaver

Regioner

  • Region Hovedstaden

Ønsker du at modtage opgaver som denne på mail?

Vær blandt de første til at få besked, når vi har nye freelance konsulentopgaver. Det tager kun et minut at tilmelde dig.

Tilmeld dig her

Beskrivelse

Har du erfaring med udbud og vil du være med til at digitalisere Rejsekort? Så kan du blive en del af Rejsekort & Rejseplans nye Programorganisation

Avenida Consult rekrutterer på vegne af Rejsekort & Rejseplan A/S en erfaren udbudsspecialist.

Vil du være med til at transformere den måde, danskerne køber billetter og tilgår den kollektive transport? Strategien for digitalisering af Rejsekort er blevet godkendt, og vi søger derfor en udbudsspecialist, som skal være med til rådgive samt sætte de rette krav til leverandørerne. Hos Rejsekort får du indflydelse, god sparring, opbakning og et engageret og socialt arbejdsmiljø.

Rejsekort & Rejseplan A/S løfter et vigtigt samfundsansvar, idet Rejsekort hver dag sørger for at gøre rejser med kollektiv trafik lettere for passagererne. Rejsekort og Rejseplanen er meget synlige, og flere millioner danskere anvender Rejsekort som primær billetteringsløsning i den kollektive transport, og i Rejseplanen er der dagligt 1,5 millioner søgninger.

Programorganisationen
Rejsekort er i øjeblikket i gang med at opbygge en helt ny Programorganisation, som skal varetage programmet for den strategi, som fornyelig er blevet godkendt, og som der arbejdes ud fra. Det betyder, at Programorganisationen skal være de udførende kræfter af de digitale projekter, der skal implementeres over de kommende år. Du bliver en del af en helt ny afdeling med meget forskellige kompetencer og fagligheder.

Som udbudsspecialist i Rejsekort og Rejseplan bliver dine kerneopgaver at drive udbudsprocesser, rådgive samt være udførende inden for IT-udbud i forhold til Rejsekort og Rejseplans den nye strategi for digital transformation. I programorganisationen bliver du nøgleperson i forhold til at drive IT-udbuddene fra start til slut.

Programorganisationen kommer til at rumme 15-20 medarbejdere med kompetencer inden for bl.a. projektledelse, leverandørstyring, IT-arkitektur, forretningsanalyse, forretningstests, kommunikation og interessenthåndtering.

Erfaren udbudsspecialist
For at blive udbudsspecialist skal du have erfaring med udarbejdelse af kravspecifikationsmateriale, herunder at oversætte de juridiske krav i rammeaftale-komplekser til planlægning og gennemførelse af konkrete udbudsforretninger og medfølgende materialer. Du skal kunne arbejde systematisk og struktureret i forhold til udfærdigelse af krav i det konkrete rammeframework, men også i forbindelse med indhentning og anvendelse af viden til at formulere krav – samt Planlægning, koordinering og facilitering, hvis kravarbejdet kræver involvering af interne- og/ eller eksterne interessenter.

Faglige kompetencer
Det forventes, at du:

  • har erfaring med at drive IT-udbudsprocesser samt udarbejde kravspecifikationsmateriale
  • har erfaring med at ”bruge” minimumskrav og evalueringskriterier som konkurrenceparametre
  • kan udforme ”user stories”, ” technical user/ backend/system stories”
  • har erfaring med indkøb på SKI samt IT-udviklings- og Saas rammeaftaler
  • blik for tekniske standarder og deres rolle i forbindelse med udbud og kravspecifikation
  • kan sættes sig ind i et systems typologi samt dets interfaces mod andre systemer

Personlige kvalifikationer
Som person foretrækkes det, at du:

  • er proaktiv, robust, systematisk og struktureret
  • Kan drive egne opgaver og projekter
  • har stærke sociale og relationelle kompetencer samt er åben og involverende
  • er opsøgende, selvkørende samt har modet til at bede om hjælp
  • er en tydelig holdspiller med gode samarbejdsevner, der evner at samarbejde med mange fagligheder
  • Trives i et udviklingsprogram, hvor det går stærkt og der bygges undervejs


Uddannelse og erfaring
Du har en relevant længere videregående uddannelse, eller at du er vant til at løse opgaver på akademisk niveau.

Kollegerne
Du bliver en del af en organisation, hvor humor er en vigtig del af hverdagen. Omgangstonen er anerkendende og involverende, og dine kolleger vil være parate til at sparre med dig og bakke op om dig og dine opgaver. Hvis du er glad for at være social eller træne, er der flere af kollegerne på tværs af organisationen, der træner sammen i fitnesscentret, som ligger blot 30 meter fra kontoret. Fredagsbar er en månedlig begivenhed, og så er der halvårlige fester og andre sociale arrangementer. Kort sagt er der et godt socialt liv både i afdelingen og på tværs af organisationen.

Lønnen og personalegoderne
Rejsekort matcher dine kvalifikationer og kompetencer lønmæssigt. Der er en flot arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, og så er der indgået overenskomster for alle ansatte i organisationen. Der er sundhedsforsikring gennem PFA, og en god kantine. Der er massageordning, gratis parkering, god fairtrade kaffe og økologisk frugt og grønt. Rejsekort har et fleksibelt arbejdsmiljø, som tillader dig at balancere hverdagen, så den passer bedst muligt ind i dit liv. Det vægtes højt. Der er også mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis det vel at mærke passer ind i opgaveløsningen.

Ansøgning og kontakt
Stillingen som Udbudsspecialist i Programorganisationen er en fuldtidsstillingen med tiltrædelse i løbet af foråret/ sommeren 2023. Der indkaldes løbende kandidater til samtale, og rekrutteringsprocessen lukkes ned når den rigtige kandidat er fundet. Tiltrædelse vil være i løbet af foråret. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at Ulrik Calum på ucalum@avenida.dk

Som led i ansættelsen vil du blive bedt om at indsende straffeattest.

Om Rejsekort & Rejseplan A/S
Rejsekort & Rejseplan A/S står bag Rejseplanen og Rejsekort. Rejseplanen er den digitale hub i kollektiv trafik, som samler al data og viser køreplaner, realtid og priser for alle rejser i den kollektive trafik. Rejseplanens egne apps og site har over 35 mio. rejseopslag om måneden og vores API bruges af mere end 500 virksomheder og udviklere.

Rejsekort binder alle landsdele og trafikvirksomheder sammen i ét fælles system, der fungerer som både billet og betalingsmiddel.

Rejsekort & Rejseplan A/S er ejet af DSB, Movia, Metroselskabet, Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus og BAT.

Produkterne Rejsekort og Rejseplanen er på verdensplan blandt de få landsdækkende billetterings- og rejseplanlægningssystemer for kollektiv trafik. Med over 3 mio. aktive Rejsekort og ca. 1,5 mio. daglige opslag på Rejseplanen er organisationen en kritisk, national infrastruktur for kollektiv trafik i Danmark.

Rejsekort & Rejseplan A/S er netop begyndt en spændende strategisk rejse, hvor der arbejdes henimod én samlet digital mobilitetstjeneste, der kobler rejseplanlægning, betaling, billettering og trafikinformation på tværs af kollektive og private transportformer sammen. Udviklingsarbejdet sker i de næste år parallelt med de eksisterende produkter, der fortsat skal forblive relevante, opdaterede og driftsstabile over for brugerne i overgangsfasen til en ny mobilitetstjeneste.

Rejsekort & Rejseplan A/S er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der hver dag gør en forskel for hundredtusindvis af rejsende. Samtidig lægges der internt på høj faglighed, professionalisme og arbejdsglæde. På kontor i Søborg er der ca. 90 medarbejdere.