Forside > Opgaver > CPM/BI-konsulent – VIS Performance (fastansættelse)

CPM/BI-konsulent – VIS Performance (fastansættelse)

Deadline: 31/05/2023 UDLØBET - Se aktuelle opgaver

Kompetencer

Regioner

  • Region Midtjylland

Ønsker du at modtage opgaver som denne på mail?

Vær blandt de første til at få besked, når vi har nye freelance konsulentopgaver. Det tager kun et minut at tilmelde dig.

Tilmeld dig her

Beskrivelse

Vil du med på en vækstrejse i tech-branchen? Elsker du at arbejde med data og tror du på det kæmpe potentiale, der ligger i at digitalisere kundernes økonomifunktion? Vil du være med til at implementere løsninger i en fremadstormende branche, hvor kunden sættes i fokus? Så er det dig, vi leder efter!

VIS Performance er et softwarehus med hovedsæde i Vejle, men med kunder over hele Danmark, der spænder lige fra mellemstore danske virksomheder til større internationale organisationer med kompleks selskabs struktur.

Grundstenen i vores forretning er vores egenudviklede software, VIS (Visual Information Solution), som er en kombination af Business Intelligence (BI) og Corporate Performance Management (CPM).

Vi søger dig, som har lyst til at indgå i et ambitiøst team på 12 personer og som har lyst til at løse en bred pallette af kundeopgaver indenfor BI og CPM.


Din rolle som CPM/BI-konsulent:

Din primære rolle vil bestå i at implementere og servicere vores kunder via vores egen software – VIS Performance. Opgaverne er mangeartede og du vil bl.a. bistå kunderne med rådgivning og tilpasning af VIS løsningen, således den matcher netop den enkelte kundes behov. Jobbet er meget alsidigt og vil foregå dels på vores kontor samt ude ved kunderne.

Vi forestiller os, at du:

  • har kendskab til ERP-systemer og bearbejdning af dataudtræk fra økonomisystemer.
  • har finansiel forståelse samt viden om økonomiske nøgletal.
  • har skarpe analytiske kompetencer, forståelse for samspillet mellem forretning og IT, og evne til at formidle dine budskaber på flere niveauer til forskellige interessenter.
  • har gerne kendskab til flere af disse områder:  SQL, SSIS, ETL-processer og Scripting.
  • har erfaring fra andre frontendværktøjer samt med præsentation og UX-visualisering af data.
  • har indsigt i flere af disse områder: Data Warehouse-arkitektur, datamodellering og BI-løsninger generelt.
  • har en videregående uddannelse med fokus på IT og/eller regnskab.
  • har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med økonomi og/eller BI.

Personligt kan du:

  • arbejde selvstændigt, men finder det også sjovt og motiverende at samarbejde i konsulentteamet.
  • præsentere løsninger og indgå i dialog med kunden – på forretningens såvel som på teknologiens præmisser.
  • tale og skrive flydende dansk og du har desuden også gode engelskkundskaber.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig et uformelt arbejdsmiljø i det inspirerende AI Innovation House i Dandy Business Park i Vejle. Vi er en mindre virksomhed med en sund økonomi, der ønsker at skabe de bedste rammer for medarbejderne med fleksible arbejdsdage, hjemmearbejdsplads, udviklingsmuligheder og stor personlig frihed til at præge og udføre sit arbejde.

Herudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring, bredbånd mv.

Om os
Vi er i alt 21 medarbejdere hos VIS Performance. Vores kernefokus er at hjælpe vores kunder med at få indsigt i egne data og digitalisere økonomifunktionen, så kunderne har et stærkt beslutningsgrundlag at planlægge deres virksomhedsstrategi ud fra. I mere end 29 år har vi hjulpet vores mere end 120+ kunder i Danmark med budgettering, forecasting og datavisualisering.

Vi oplever en stor interesse for og efterspørgsel af vores software. Ejerkredsen ønsker at realisere det uforløste vækstpotentiale – derfor har vi brug for dig!

VIS Performance som arbejdsplads
Tryk på linket herunder hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde hos os:

https://vis-performance.dk/om-os/karriere/


Sådan ansøger du
Har du lyst til at arbejde med Business Performance og blive en af de dygtigste inden for dette felt? Så send din ansøgning allerede i dag.

Vi samarbejder med Avenida om denne rekruttering og ønsker du at høre nærmere eller komme i betragtning kontakt rekrutteringsansvarlig Mashiah Moltrup-Ryom på tlf. 3145 5446 eller på mail: mmoltrup@avenida.dk mærket ”CPM/BI-konsulent” i emnefeltet.

Alle henvendelser behandles fortroligt og indkomne ansøgninger behandles løbende, hvormed vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.

Vi glæder os til at høre fra dig!