Forside > Opgaver > Kreativ front-end udvikler til innovative webløsninger – F&P

Kreativ front-end udvikler til innovative webløsninger – F&P

Deadline: 14/04/2023 UDLØBET - Se aktuelle opgaver

Kompetencer

Regioner

  • Region Hovedstaden

Ønsker du at modtage opgaver som denne på mail?

Vær blandt de første til at få besked, når vi har nye freelance konsulentopgaver. Det tager kun et minut at tilmelde dig.

Tilmeld dig her

Beskrivelse

Har du sans for detaljen og kunderejsen, når du udvikler webløsninger? Og trives du med at gå forrest, når de bedste og mest fremtidssikre løsninger skal findes? Så er det måske dig, der skal være med til at løfte vores websites til næste niveau.

I F&P – brancheforening for forsikring og pension, arbejder vi hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. Det gør vi bl.a. ved at udvikle og levere værktøjer og løsninger til vores medlemmer.

Vi er et mindre udviklingsteam og en scrum master, som har ansvaret for ny- og videreudvikling af alle vores websites og forbrugerværktøjer – og du skal være den primære front-end udvikler på dem alle. Vi kan bl.a. nævne forsikringsguiden.dk, faktaompension.dk, forsikringsvejret.dk samt vores hovedsite fogp.dk. Sidstnævnte har netop fået et helt nyt design, som skal udvikles fra bunden i Umbraco 11.

Vi bestræber os på at arbejde fokuseret på et enkelt projekt af gangen, men det kan til tider være nødvendigt at arbejde med flere projekter sideløbende. Men selv med flere bolde i luften er målet altid, at organisationens ønsker og krav omsættes til digitale løsninger i verdensklasse.

Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i kommunikation samt med fageksperter på tværs af huset. Du skal derfor trives med at komme rundt og tale med folk. Her vil dine input til kunderejsen og det æstetiske være afgørende, og du vil også have stor medbestemmelse over, hvordan vi rent teknisk bedst løser den enkelte opgave.

I IT-afdelingen er vi i alt 20 medarbejdere, der udover udvikling af digitale websites, udvikler og driver store brancheløsninger som autotaks, EDI og pensionsinfo.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:
• har stor erfaring med HTML5, CSS, JavaScript
• har erfaring med Angular – gerne det nyeste Angular framework
• har erfaring med Umbraco
• har kendskab til softwareudvikling i .NET C# og ASP.NET/MVC
• har et skarpt øje for finish, design, brugervenlighed og kunderejser
• kan se opgaver både fra et teknisk og et brugermæssigt perspektiv

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Azure, Devops, Git, automatiserede test og implementering.

Personligt er du:

• en teamplayer, som trives i et miljø, hvor du både er udvikler og aktiv sparringspartner for brugere/samarbejdspartnere
• ansvarsfuld og fungerer godt i samarbejde med andre fagpersoner
• initiativrig og byder ind med dine holdninger og ideer.
• Bidrager positivt til et godt kollegaskab; både fagligt og socialt
• Værdsætter ordentlighed og evner at agere professionelt på alle niveauer.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Foruden en masse af spændende og udviklende opgaver, kan du forvente at få en 37 timers arbejdsuge i en ambitiøs virksomhed, hvor vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt.

Vores kultur er kendetegnet ved faglig sparring, nyeste teknologier, en uformel omgangstone og hurtige beslutningsprocesser, og vi tilbyder gode muligheder for udviklings- og uddannelsesmuligheder.

Løn forhandles på baggrund af erfaring og kvalifikationer, og hertil kommer en række personalegoder i form af attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17 %, helbredsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring, 7 ugers fri, en rigtig god kantineordning, fredagsbar og meget mere.

Om os
I F&P – brancheforening for forsikring og pension, arbejder vi hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. Det gør vi både ved at udvikle og levere værktøjer og løsninger til vores medlemmer og ved at arbejde for, at vi nu og i fremtiden har en stærk og velfungerende forsikrings- og pensionssektor. Det er vigtigt for vores velfærdssamfund.

Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med 140 kollegaer i Tuborg Havn. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives. Det betyder også, at vi har fokus på kompetenceudvikling og dine muligheder for at præge, hvordan dine arbejdsopgaver skal udvikle og udfolde sig.

Læs mere om F&P som arbejdsplads på www.fogp.dk.

Sådan ansøger du
Vi samarbejder med Avenida på denne stilling som hjælper med rekrutteringen.

Hvis du ønsker at komme i betragtning til stillingen, send blot dit CV på rekruttering@avenida.dk. Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Scrummaster Malene Frank Jacobesen på telefon 41919185 eller mfj@fogp.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt, og indkomne ansøgninger behandles løbende, hvormed vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.

Vi glæder os til at høre fra dig!