Ønsker du at modtage opgaver som denne på mail?
Vær blandt de første til at få besked, når vi har nye freelance konsulentopgaver. Det tager kun et minut at tilmelde dig.
Tilmeld dig her
Beskrivelse
Er du en teknisk, pragmatisk og effektiv projektleder, der kan holde styr på flere projekter ad gangen, samtidigt med at du er Teamlead for et dygtigt hold udviklere – så er det måske dig, vi er på udkig efter?
Commentor er kåret til Danmarks hurtigst voksende konsulenthus, og vores kunder efterspørger os i stort omfang. Vi søger derfor netop nu en Teamlead & Senior Project Manager til et af Commentors Delivery Teams i Glostrup. Vigtigst af alt er at du trives i en dynamisk virksomhed i vækst, og at du kan og vil gøre en forskel.
Har du lyst til at blive en del af Commentors store succes og eksplosive vækst, og stiller du høje krav til kvaliteten af dit eget samt dine kollegers arbejde, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hos Commentor udvikler de skræddersyede softwareløsninger, der skaber værdi for deres kunder. Commentor er et naturligt valg, når Danmarks største virksomheder mangler en professionel partner til IT-projekter. Vil du være med til at gøre en forskel og skærpes din motivation af et leveranceansvar? Så vil Commentors innovative tilgang udfordre din evne til at finde nye løsninger i arbejdet med spændende projekter.
Som Teamlead & Senior Project Manager i Commentor får du et spændende job, hvor du deltager i hele processen fra pre-sales, rådgivning, analyse, design og udvikling til vedligehold. Dette er en unik mulighed for dig der gerne vil udfordres teknisk og projektmæssigt i nogle virkelig spændende projekter.
Commentor har en flad organisation hvor tempoet er højt, tonen uformel, og det sociale vægtes højt. Commentor arbejder med mange forskellige projekter og kunder, hvor der er kort fra tanke til handling. Commentors kunder befinder sig i flere forskellige brancher, men hovedsageligt indenfor transport, logistik, produktion, medico, finansielt samt energi og infrastruktur. Fælles for dem er at de sætter store krav til kvalitet og leverancesikkerhed.
Kvalifikationer:
Vi forventer, at du besidder flere af følgende kompetencer:
-Du har min. 3 års erfaring med IT-projektledelse især med leveranceprojekter til eksterne kunder.
-Du er dygtig til at sætte dig ind i kundens forretning, kan tænke analytisk og arbejde med procesoptimering ligesom du er en stærk problemløser
-Du kan planlægge og skrive testplaner for udviklingsprojekter
-Du har teknisk forståelse og kendskab til udvikling af softwareløsninger – Du skal ikke kunne kode
-Du kan tænke kreativt og arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang og kan se din opgaveløsning på tværs af fagområder
-Du er god til at formidle og kan varetage kundekontakt samt præsentationer på både mundtlig og skriftlig dansk, samt engelsk
-Du er proaktiv, imødekommende og opsøgende i forhold til problemløsning
-Du er struktureret i din tilgang og kan holde overblik over mange projekter/aktiviteter samtidig
Arbejdsopgaver – du kan forvente at skulle arbejde med:
-IT-projektledelse, herunder planlægning, opfølgning, rapportering internt/eksternt, fakturering/indtægtsføring mv.
-Pre-sales aktiviteter og kundemøder
-Ressourceallokering og koordinering på tværs af teams
-Personaleledelse, herunder 1:1 samtaler, lønregulering, trivsel, udvikling mv.
-Overskue og analysere komplekse problemstillinger og foreslå løsninger
-Være leveringssikker og dedikeret
… og så skal du have lyst til at udvikle dig og blive endnu dygtigere
Om Commentor:
Commentor er et dansk udviklingshus, der leverer kundespecifikke softwareløsninger til forretningskritiske systemer. Commentor arbejder med levering af hele projekter samt udvikling og tilpasning af delkomponenter alt efter kundernes behov. Med interesse i udvikling og forbedring af kundernes konkurrenceevne på markedet tilbyder vi kompetencer inden for produktudvikling og effektivisering af eksisterende forretningsgange, herunder konsulentydelser og udvikling inden for mobility, integration, portal, application management og application lifecycle management.
Vi behandler løbende de indkommende ansøgninger og ansættelsesdato vil være hurtigst muligt.
Læs mere om din nye arbejdsplads på: commentor.dk
Har du spørgsmål til stillingen eller Commentor skal du endelig række ud til Ulrik Calum på ucalum@avenida.dk